Adventis.dk
Udskriv
PDF

Et trofællesskab med udgangspunkt til Gud og mennesker.

Vi ønsker at formidle evangeliets budskab på en enkel og tidsrelevant måde.

Vi ønsker at være et sted hvor mennesker kan få bragt deres liv i orden med Gud sig selv og andre. Vi ønsker at være et sted som gøre afstanden til Gud så kort som muligt.

Værdier:

Kærlighed: vi opfatter vores kærlighed til hinanden som noget praktisk - der bliver synlig ved, at vi hjælper og støtter hinanden.  Vi ønsker at se det bedste i hinanden.

Vækst: vi ønsker at udfordre alle, som i deres relation til Gud vil opleve et rigere liv både fysisk, psykisk, socialt og åndeligt.  De personlige erfaringer og historier ønsker vi at dele med andre.

Autenticitet: vi ønsker at være ærlige og "gennemsigtige" og i praksis efterleve de bibelske værdier, vi tror på. Vi ønsker at opleve Gud som aktiv i vores hverdag.

Ligeværdighed og rummelighed: vi ønsker at respektere og vise tillid til hinanden.  Vi ser forskellighed som en styrke. Vi ønsker at være et sted, hvor alle føler sig velkommen.

Tilgivelse: vi ønsker at praktisere tilgivelse og accept, for at skabe et omsorgsfuldt og ærligt fællesskab.

Fællesskab: vi ønsker at være et fællesskab, hvor man oplever at få sit liv bragt  i orden med Gud, sig selv og sine medmennesker.  Det sker ved at alle 'er der for hinanden', med de egenskaber, evner og erfaringer Gud giver fællesskabet.

Familien: vi ser familien som et vigtigt og stærkt fundament, der er indstiftet af Gud.  Derfor ønsker vi at værne om familiens integritet og bidrage til dens trivsel.

Bibelen: vi er et fællesskab som er bygget på bibelen (link til SDA hjemside)

  • Vi tror på en treenig Gud som Skaber.
  • Vi tror på Jesus som Guds søn, og at vi frelses gennem troen på ham.
  • Vi tror på Helligånden, som den nærværende del af Guddommen - han er vores vejleder og overbeviser.

Bøn: vi erkender en dyb afhængighed af Gud, derfor er bøn en vigtig del af alle beslutninger og aktiviteter.